emma

28. juli 2014

strawberry pie

Noget af det aller bedste ved sommeren er, at det er jordbærsæson. Jordbær er lig med sommer, og sådan er det. Derfor bliver der hurtigt spist store mængder af netop denne dejlige bærsort både i den friske form men i den grad også som ovenover - jordbærtærte.
Jeg har før prøvet at finde frem til den bedste opskrift, som er både billigere og bedre end dem, man køber. Dette er dog ikke før lykkedes, derfor kastede jeg mig endnu engang ud i projektet og resultatet, ja, det blev virkelig lækkert. Derfor skal I da slet ikke snydes for opskriften. Så værsgo.

Ingredienser:
Mørdej:
150 g hvedemel
100 g smør
50 g sukker
1/2 æg

Fyld: 
100 g smør
100 g sukker
100 g ren rå marcipan
1/2 æg

Creme: 
2,5 dl sødmælk (til kagecremen)
1/2 brev kagecreme (pulver)
1,5 dl piskefløde

Pynt:
Friske jordbær
100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser til mørdejen æltes sammen og sættes i køleskabet i 1 time.

Smør og sukker røres sammen og revet marcipan og 1/2 sammenpisket æg tilsættes.

Mørdejen rulle ud og lægges i en smurt tærteform (ca. 23 cm i diameter). Marcipanfyldet fyldes i og kagen bages i ca. 20 minutter ved 200 grader.

Tærten afkøles og pensles med smeltet mørk chokolade.

For at lave cremen røres sødmælk og kagecremen (pulveret) sammen. Det stilles koldt til det er tykt og fast. Herefter gennempiskes det igen og piskefløden, der er pisket til flødeskum, tilsættes.
Herefter fordeles det på tærten, når chokoladen er størknet.

Tærten pyntes med jordbær. Færdig!

6 kommentarer:

  1. Jeg ELSKER virkelig jordbær, og jordbærkage! Vildt lækre billeder. Jeg skal helt sikkert afprøve denne opskrift :)
    Håber du vil kigge forbi
    www.thefashiondove.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Den smager enormt godt, så jeg kan kun anbefale det.
      Jeg kigger forbi. :)

      Slet
  2. Virkelig lækker jordbær kage du har der:-)
    Jeg elsker også jordbær, det er ligesom meget dansk.

    Mary-Liz
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/07/cheesecake-med-skovbr.html

    SvarSlet
  3. Jeg er virkelig faldt pladask for jordbærtærter, og bruger så mange penge på dem ved bageren eller andre steder. Men måske ville det være billigere at lave selv, på en eller anden måde. Din ser lækker ud, er helt lækker sulten :)

    Knus<3
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det kan hurtigt blive dyrt, hvis man elsker jordbærtærter. Så det kan vidst godt betale sig at lave dem selv - og så smager de også bare mega meget bedre end dem, man køber. :)

      Slet