emma

emma

13. juni 2012

small cake of batter cooked over the fire in a special kind of pan

På den regnfulde dag i går havde jeg lyst til æbleskiver. Selvom det ikke er jul og vinter, kan man jo sagtens spise dem alligevel. Hvis I også har lyst til æbleskiver, selvom det jo faktisk er sommer, men vejret ikke opfører sig som sommer, så er her en opskrift på gode æbleskiver med æblestykker inden i.

Ingredienser:
2 æbler
3 æg
250 g hvedemel
½ tsk natron
2 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker
5 dl mælk
smør til bagning

Fremgangsmåde:
Æblerne skrælles, kernehuset fjernes, og æblerne skæres ud i små stykker.
Æggene slås ud i en skål og piskes sammen med mel, natron, sukker og vaniljesukker. Mælken røres i lidt efter lidt og piskes med en elpisker.
Æbleskivepanden varmes op, og der kommes en lille klat smør i hvert hul i panden. Der fyldes 3/4 dej op i hvert hul og puttes et stykke æble ned i hvert hul. Når de er lysebrune på undersiden vendes de om og steges på den anden side. Derefter steges de i ca. 5 min. og vendes rundt et par gange undervejs.
De serveres lune med eventuelt lidt flormelis til.

12 kommentarer:

  1. Fedt, det vil jeg prøve en dag hvor vejret ikke er som det skal være:-)
    De ser rigtig gode ud!

    //Caroline
    http://bycarolineswardrobe.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Shit, det ser lækkert ud! :-)

    SvarSlet
  3. Det ser virkelig godt ud! Ofte er det regnvejrsdagene der skaber familie hyggen !

    håber du vil kigge forbi - bymettegravesen.blogspot.dk

    SvarSlet
  4. spiser du ikke syltetøj til? hvordan får du så flormelissen til at sidde fast på æbleskiven? det ser så fint ud med de musselmalede tallerkner, ih, misundelse.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det gør jeg ikke - det hænger faktisk bare fast. Mange tak! :)

      Slet
  5. din blog og dine billeder og din tekst, alt sammen, er fantatisk! hvilket program bruger du til at redigere dine billeder?
    følger dig helt sikkert! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg bruger gimp. :)

      Slet
  6. Jeg har nu fulgt dig i et stykke tid, og jeg må sige at du er min all time favorite blog! Virkelige fantastiske og stemningsfulde billeder. Din personlighed ses virkelig igennem tekst og billeder. Keep up the good work.

    Knus

    Rebecca-skov.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, tusind tak! Det sætter jeg virkelig pris på! :)

      Slet